
Forårsudstillinger er noget helt specielt. Igennem vinteren skabes der nyt som er klar til at blive vist frem i foråret og udbudt til salg.
Sjællandske Medier udstilling marts 2017 Læs mere her på min hjemmeside om udstillingen


Lions Møn Forårsudstillinger 1. og 2. april 2017 Lions Møn Forårsudstilling
For første gang deltager jeg i fælles udstillingen som Lions Møn arrangerer med over 40 kunstnere. Det glæder jeg mig rigtig meget til og håber på godt besøg.
På standen vil jeg sælge malede påskeæg, printede posters, malerier i passepartout rammer, malerier på lærreder og lamper fra Esko Design som jeg har dekoreret.
Abonnerer du på mine NYHEDSBREVE så får du en ekstra overraskelse i forbindelsen af denne Messe / forårsudstilling.

Café Einstein Algade 66 Vordingborg – forårsudstillinger april 2017 arbejder jeg på at gøre færdig. Her vil du kunne opleve malerier samt croquis tegninger.
Thiele Algade 60 Vordingborg – udstilling maj og juni 2017 arbejder jeg på i al hemmelighed 🙂 tema bliver dog tegninger i sommer snit.
Rafi Kontorforsyning Algade 30 Vordingborg – fast udstiller Rafi Kontorforsyning på Facebook Der er posters klar i rammer til kr. 250.-, samt eksempler på bestillinger. Tegningerne bliver udskiftet løbende og der er kommet nogle påskeæg med på udstillingen.
Videnshuset Kirketorvet 16 Vordingborg – fast udstiller igennem flere år med malerier og der udskiftes løbende. Der hænger malerier i venteværelset, gangen og hos Psykolog Merete Agger hænger et helt specielt maleri som jeg blev hyret af B&O til at lave til kampagne for deres dengang nyeste TV. Opgaven lød på 5 malerier – og her er altså det ene. Måler 140×120 Maleriet er til salg kr. 15.000.- incl. moms og levering i DK.

Maleriet er speciel lavet til B&O til lancering af dere nye TV. Jeg fik til opgave at male 5 malerier til brug som kulisse på reklamefotos for Bang & Olufsen. Fantastisk opgave. Malerierne er nu til salg og det ene store som måler 120×140 hænger godt her hos Merete Agger.
Sjællandske Medier Algade 40 Vordingborg – fast udstiller i receptionen på Sjællandske foruden at jeg fylder vinduer med forårsudstillinger og igen efterårsudstilling. Dette maleri er et ganske særligt. Det er nr. 2 store som jeg lavede på bestilling til B&O. Begge malerier er til salg. Derudover lavede jeg 3 mindre malerier, men de vises et andet sted.
