fbpx

Din cykel – Dit kæreste eje

Ole Pedersen orslev.dk Bianchi Rynkeby cykel har jeg tegnet nærmest fra alle vinkler. Illustration Merete Helbech Hansen

En cykel !

Ja ja, vil nogle jo nok sige! – Det er jo kun en cykel, børnene, kæresten og katten må da være vigtigere. Tjoo, nogle vil jo mene at man ikke kan eje et andet individ, – Puha sådan kan man redde den 🙂

Men når alt kommer til alt, så er cyklen jo den vigtigste. Den bliver pudset, klappet og pumpet.   Tages ind om natten, har sin egen plads, med egen dyne og bliver tilført de nyeste gadgets. Cyklen bliver fotograferet og postes på de sociale medier.

Personlige cykelportrætter

Okay – indrømmet, det er måske lidt overdrevet, men må også indrømme at interessen har været stor omkring mine cykeltegninger, som jeg tegner – netop som personlige cykelportrætter. Digitalt tegnet efter ens eget foto, hvorefter jeg leverer tegningen digitalt samt printet, med eller uden ramme efter aftale.

Glæd med et personligt cykelportræt som gave eller til dig selv. Kontakt Merete på 4076 6990 eller artbymerete@gmail.com Illustration: Merete Helbech Hansen
Glæd med et personligt cykelportræt som gave eller til dig selv. Kontakt Merete på 4076 6990 eller artbymerete@gmail.com
Illustration: Merete Helbech Hansen

Det startede med Oles Rynkeby cykel

At jeg skulle tegne cykler syntes jeg ikke lige lå i kortene, men da Ole Pedersen Ørslev Turisttrafik en dag sagde til mig at jeg skulle tegne cykler  – gik jeg i gang.

I sit daglige virke er det Ole og hans hold, der sørger for indkvarteringer, ruter, ture og udflugter til mange tusinde cykel entusiaster. Bla. Team Rynkeby hvor Ole er den lykkelige ejer af sin helt egen Rynkebycykel, som Ole benytter til sine egne cykelture på Sydsjælland og omegn.

Inspiration til cykelture arrangeret af Ørslev Turisttrafik.

Ole er glad for sin cykel. Ole Pedersen med sin cykel i glas og ramme. Cyklen hænger fint på kontoret i Ørslev
Ole er glad for sin cykel. Ole Pedersen med sin cykel i glas og ramme. Cyklen hænger fint på kontoret i Ørslev

Flere Rynkebycykler

Hurtigt blev der opmærksomhed omkring mine tegninger af Rynkebycyklen, så det er blevet til mange cykler, som ryttere har bestilt til dem selv, eller som er blevet bestilt som gave. Team Rynkeby Nordsjælland kontaktede mig for en plakat til deres servicevogne, selv en tatoo Rynkebycykel har jeg også leveret – altså selve tegningen til tatoveringen.

Glade Rynkeby ryttere på vej mod Paris og på vej til at indsamle et imponerende beløb til fordel for Børnecancerfonden. Illustration Merete Helbech Hansen
Glade Rynkeby ryttere på vej mod Paris og på vej til at indsamle et imponerende beløb til fordel for Børnecancerfonden.
Illustration Merete Helbech Hansen

Pressen skrev

Sjællandske Medier bragte historien om mine cykelstreger der skulle køre med til Paris.

Sjællandske Medier Vordingborg redaktionen bragte historien. Taknemmelig for den lokale presse interesse
Sjællandske Medier Vordingborg redaktionen bragte historien. Taknemmelig for den lokale presse interesse

Respekt for Rynkeby rytterne

At få lov til at få indblik i hvordan sådan et cykelløb afvikles er fantastisk spændende. At høre rytternes personlige historier er meget rørende, og jeg er dybt taknemmelig for at jeg har fået denne mulighed for at opleve det hele på nærmere hold.

At cykle glemmer man aldrig

Indrømmet  – der er noget over cykler. Du kan sikkert godt huske selv, da du skulle lære at køre på cykel, men når først teknikken og balance er lært, så er det ligesom at man aldrig glemmer hvordan man cykler igen.

Mange timer blev brugt i barneårene på cyklen. Cyklen skulle pudses, smøres og pumpes. Bukserne røg i kæden, og nogle gange røg man også selv af. Personligt røg min egen fortand på den konto, 7 år gammel.

Mig selv som barn et års tid efter fald på cyklen som kostede fortanden. Det afskrækkede mig dog ikke for at holde af mit yndlings-transport midlet, Cyklen.
Mig selv som barn et års tid efter fald på cyklen som kostede fortanden. Det afskrækkede mig dog ikke for at holde af mit yndlings-transport midlet, Cyklen.

Som barn er cyklen de “forlængede ben” så man kan komme hurtigt afsted, og der er en masse lære i at passe på sin cykel, lære færdselsregler. Men det vigtigste; at kunne køre ud i verden på eventyr alene, med venner eller familien.

Cykellandet Danmark

Cyklen er for rigtig mange måden at komme fra A til B. At Danmark er et cykelland er der slet ingen tvivl om. De mange cykelruter vidner også herom. Turister valfarter til Danmark for at udforske landet, mens der trampes i pedalerne. Mit eget hjem, som jeg har åbnet for rejsende igennem Airbnb, har ofte besøg af netop cykelrejsende fra hele verden. På den måde er mine cykelportrætter også nået ud til det store udland. Dan kom fra USA på sin egen cykel og bestilte sit cykelportræt med sin særlige cykel, som han ikke lagde skjul på var Dans kæreste eje.

Dan kom fra USA på sin cykel som han straks bestilte sit personlige cykelportræt af. Illustration Merete Helbech Hansen
Dan kom fra USA på sin cykel som han straks bestilte sit personlige cykelportræt af.
Illustration Merete Helbech Hansen

Cykelhjerter tramper afsted

Når man færdes på landevejene, ser man flere og flere velvoksne damer og herrer der med korrekt cykelhjelm og lycra outfit, drøner afsted i samlet flok. Når de ikke sidder på cyklen, er de ofte at finde på motionscyklen eller spinnercyklen.

Cykelhjertet banker afsted og er sikker på at kroppen er taknemlig for al den trampen i pedalerne. Tænker også at Doktor Rask klapper af begejstring.